Jens Andersen fra Skovborg afløste i 1789 Daniel Been som skoleholder og i 1792 som degn (det ser ud til, at der var en betingelse for, at en ustuderet skoleholder kunne blive degn, nemlig at have virket som skoleholder i tre år).
Jens Andersen Skovborg er født 1757 på Styvelgaard i Jelling Sogn, hvor hans far Anders Jensen var fæster under herregården Laage i Langskov Sogn. Han blev 13. dec. 1782 gift med Anne Marie fra Hvejsel og de fik 4 børn.

Omkring 1784 fæstede han et boelsted i landsbyen Skovborg i Hjortsvang, og tog sit navn derfra.
Skovborg var dengang - i tiden omkring udskiftningen i 1790 - en samling boelsteder på 5-6 ejendomme, som var beliggende i området omkring bækken ved Hjortsvang Mølle og den forhenværende Hjortsvang Station (nu Hjortsvangvej 19), samt skovområdet mellem Hjortsvang Møllevej og markerne før Jens Smeds ejendom på grænsen til Aale Sogn.

Han blev altså i 1789 afløser i skoleholderembedet for Daniel Been, og derefter degn i 1792. Samme år købte han det boelsted, han var fæster af, og som ejedes af herre­ gården Hvolgaard. Han solgte det igen allerede 1796. Hans første hustru døde 1794.


Der fortælles i en beskrivelse i Evald Tang Kristensens Jyske Almueliv VI side 268:

"Degnen Skovborg i Levring kom fra Linnerup Sogn. Han var først Skolemester i Hjortsvang og byggede der en Skole" (eller måske sørgede for, at der blev bygget en skole i stedet for den meget ringe degnebolig).

"Som Belønning for denne fortjenstfulde Gerning fik han i 1802 det gode Kald i Levring syd for Viborg, hvor han var til 1840, da han søgte og fik sin Afsked."

Dette er meddelt til Evald Tang Kristensen af Weiersøe, der var lærer i Hjortsvang 1840-50.


Dette med Skovborgs skolebyggeri er lidt svært at få rede på, da der findes flere forskellige oplysninger, som det kan være lidt vanskeligt at få til at passe sammen:

a) Ifølge Gudrun Andersen om gårdene i Linnerup Sogn:
"Panteprotokollen meddeler i 1798 om Degnen Jens Andersen, at et ved degneboligen beliggende Hus, foruden Boelstedet, er hans private Ejendom".

b) I lærer Kristensens materiale er skrevet: "Skolen sættes 1836 godt i Stand for 281 Rigsdaler. Samtidig bygges der Skole i Hammer, hvor der før kun havde været Omgangsskole, for 418 Rigsdaler. Og i 1851 ombyggedes Skolen i Hjortsvang".

c) Fra Infoteket: Hjortsvang By, under huset Borgergade 26:
"I dette gamle hus boede lærer Knud Svenstrup, da han kom til sognet i 1850, indtil Den gamle Skole blev bygget (men det må jo nok betyde ombygget?)."

d) I sogneforstanderprotokollen for 1883 er nævnt under et møde 18. april:
"Skolelærer Svenstrup var mødt for at underhandle med Sogneraadet om Salg af det østre Huus ved Skolen, som er hans private Ejendom. Det vedtoges at udsætte Kjøbet deraf indtil videre."
Men hvad mentes med det østre hus? Kan degnen have ejet den ende af skolehuset, som rummede hans bolig?


"Den Gamle Skole", der ligger på Borgergade 34, har årstallet 1851 på vestgavlen.
Skovborgs skolebyggeri kan måske være den allerførste begyndelse til dette hus.
I sogneforstanderprotokollen fortælles under mødet 6. maj 1890, "Det vedtages at lægge Tagpap på Skolens udhus".
Kan dette udhus være resterne af den helt gamle skole fra Jespersen og Daniel Beens tid?





Den gamle skole, Borgergade 34, ca. 1910.


Fotografiet her af "Den gamle Skole" viser, at der stadig står rester af et gammelt udhus med gavlen mod syd. Fotografiet må være fra ca. 1910, idet der dengang kom telefon til byen, eller fra ca. 1924 hvor elektriciteten kom til Hjortsvang, læg mærke til masten i venstre side af billedet.
Kort tid efter blev det gamle udhus nedrevet.
Herluf Rasmussen, hvis barndomshjem var den gamle skole, har engang sagt, at det skete i begyndelsen af 1900-årene. De fem lindetræer og stakittet foran huset blev stående som på billedet indtil 1970.

Skovborg var gift tre gange. Iøvrigt har han været en meget fremsynet landmand, han brugte mergel - som en af de første - på sin gård øst for Levring. Der anlagde han også egnens smukkeste have.
Med sin første hustru havde han en søn, som fik en eventyrlig livshistorie i Vestindien
Han blev under krigen 1807-14 taget som krigsfange af englænderne, men blev frigivet, da han gik i engelsk tjeneste. Han blev plantagebestyrer i Vestindien på øen Jamaica, senere ejer af flere plantager i Kingston på Jamaica.
Han kom i 1843 uventet på besøg hos sin far i Levring, som denne dag var til barselgilde hos en af egnens folk.
Den da 86-årige mand fulgte nu med sin søn til et bryllup i London. Grundtvig rejste med samme skib d. 9. juni fra Hamborg sammen med far og søn. Dette fortæller Grundtvig i et brev, der er trykt i "Danskeren" 1891, side 196.
Efter denne rejse boede Skovborg en tid hos sin stedsøn i Vejle. Men den 23. okt. 1845 rejste den nu næsten 89-årige mand over til sin søn på Jamaica og levede der i nogle år. Han døde 1851 og blev begravet 13. august ved Annotto Bay på øen Jamaicas nordside.

Efter Skovborgs afrejse fra Hjortsvang til Levring i 1802 var Peder Egens degn og lærer fra 1803-08, hans hustru hed Antoinette Christiane Friis; de fik en søn, Niels,født i februar 1803.

Kragh var fra 1808-11 degn og lærer i Hjortsvang. Disse årstal og navnet er faktisk det eneste man ved om ham.

Holger Jensen Schou var degn og skoleholder her et par år 1811-1813. Han er født i Aale Skovhus 5. marts 1785 og var søn af fæstehusmand Jens Madsen.
Skovhuset tilhørte kammerherre Holger Sehested, Bjerregaard i Aale, efter hvem fæstehusman­dens søn blev opkaldt.
Førend Holger Schou kom til Hjortsvang var han tjener på herregården Rydhave ved Struer hos godsejer Niels Sehested, der var fra Bjerregaard.
Han blev ved flytningen til Hjortsvang i 1811 gift med Mette Johanne Frølund, datter af Peder Frølund, som var fra en gård solgt fra Herningholm af kammerherre Sehested.
Holger Schou blev 1813 forflyttet fra Hjortsvang til det gode embede i Bor­bjerg nær Rydhave. Der var han degn og lærer i 45 år; han døde 24 dage efter at han havde søgt og fået sin afsked fra degnetjenesten.
Holger Schou var en alsidig begavet mand, der passede sin skole punktligt. I Borbjerg Sognehistorie siges, at kun få men­nesker har været til større gavn og glæde i sognet end ham, der kunne hjælpe folk med så at sige alt. Han kunne kurere mennesker og dyr, var snedker og rokkedrejer, bogbinder, digter og sognets hjemmeprokurator.

I 1813 blev Christen Christensen Trankjær degn i Linnerup-Hammer og skoleholder i Hjortsvang. Han er født i 1762 ved Trankjær i Vestervig i Thy og kom til Hjortsvang fra Hjerm, hvor han havde været skoleholder. 1810 havde han der fået betegnelsen "dygtig og god skoleholder". Som enkemand giftede han sig kort før han kom til Hjortsvang med sin første hustrus søster Ane Johanne Mortensdatter, der var skomagerenke fra Holstebro. I første ægteskab var fem børn, i det andet tre.
Trankjær døde 1821 i Hjortsvang Degnebolig, og efterlod sin enke og 3 børn i så elendige kår, at de måtte flytte ind på Hjortsvang Fattighus. Et par måneder efter fødte hans enke deres fjerde barn, som døde få dage gammel.
I fattighuset forsøgte enken at ernære sig ved lidt udsalg af kaffe og sukker. Efter nogle år blev der tilstået hende en lille enkeunderstøttelse. Af hendes børn blev Niels Kristen Trankjær lærer i Bjerre og Anton Severin Trankjær skomager i København. De hjalp deres moder, men sendte pengene til degnen i Hjortsvang Skole. Han købte så varer til enken, som var blevet forfalden til druk. Hun døde 5. nov. 1856 i Fattighuset, 76 år gammel.

Når man hører Hjortsvang Fattighus, må man tænke på adressen Linnerupvej 7, for der lå fattighuset dengang. Det blev nedlagt 1889, da det nye fattighus samme år blev bygget på Kram­bovej 3. Man kan gætte på, at navnet Krambovej, som vejen har været kaldt i mange år, stammer fra den fattige enkes ide med småsalg af varer, som siden blev overtaget af andre fattige enker, der på samme måde har forsøgt at tjene nogle skillinger.

I begyndelsen af 1800-årene var skolevæsenet i Hjortsvang nær ved at ophøre. Efter skoleloven 1814 skulle især præsten sørge for at få skolevæsenet i bedre skik, men det gik ikke så nemt.
Ved den første eksamen, der blev holdt i Trankjærs tid, mødte af eleverne kun degnens børn og præstens tjenestedrenge.
Sommeren efter skrev præsten Kabell, som kom hertil i 1814, til amtsprovsten: "Det vil være Beboerne u­muligt at holde de ældste Børn til Skole om Sommeren, thi da maatte de selv passe Kreaturer og forsømme Markarbejdet; heraf følger, at de ej kunde svare Skatter og Afgifter".
Et par år efter Trankjærs død 1821 var embedet ikke besat. Det fortælles, at Niels Landmåler, som var indsidder og landmåler i Skovborg, underviste en kort tid, men han døde kun 27 år gammel. Hans enke døde siden i fattighuset.

Niels Johan Sporemann fungerede en tid som kirkesanger og skoleholder. Han var lærersøn fra Hornborg. Sporemann var meget drikfældig og kunne derfor ikke forsørge sin familie, der af den grund kom i fattighuset; han var ellers byens musikalske geni og i mange år sognets spillemand, som spillede til dans hist og her. Fastelavns­mandag dansede børnene med træsko på i skolestuens stengulv til tonerne fra Sporemanns violin.
Spillemandslønnen fik han sædvanlig udbetalt i naturalier i form af brændevin og skråtobak. Han var stadig kirkesanger indtil Laurits Rasmussen kom i 1830. Bache fik embedet 1823, men han sang ikke.

Som sagt blev Morten Nielsen Bache i 1823 degn og skoleholder. Han er født i Hjortsvang, i en ejendom overfor Tørringvejen, hvor hans far var smed, han blev kaldt Niels Koldsmed. Hans hustru hed Karen Jeppesdatter. Bache var bror til Ane Kirstine Jordemoder, han kunne gå skråt over fra skolen ad degnestien op til jordemoderhuset, som lå omtrent der, hvor også fattighuset dengang lå.
Bache var et livligt og aktivt menneske, der gerne ville se sig omkring. Da han forberedte sig til lærergerningen i Aarhus i 1817-18 skrev han til sin far, at denne skulle se at få sin gæld til Bjerre Mølle betalt, om muligt med korn. Faderen betalte med rug, og kort efter forandredes pengeværdien. Bache fik, mens han var i Aarhus, en urmager til at undervise sig i dette håndværk, og mens han var i Hjortsvang holdt han folks ure i gang.
Tit havde han stueure til reparation i skolestuen, hvor han sommetider arbejdede med dem også i undervisningstiden.

Der fortælles mange træk om Bache fra den tid han var i Hjortsvang: Engang da han en morgen kom uden for skolen, kom en Hjortsvangmand gående med stok op ad vejen.
Bache ville vide, hvor han skulle hen. Jo, han skulle til Oxenbjerre til den hvide smed der, for de havde ikke held med at få brygget ordentlig brændevin der­hjemme.
Det mente Bache, at han nok kunne hjælpe for, hvad manden var svært glad ved.

Næste morgen kom Bache før det var lyst hen til manden og han havde en potte med noget hemmelighedsfuldt i. Der skulle tændes ny ild, og ingen måtte sige et ord, mens Bache var beskæftiget med brændevinstøjet. Folkene sad helt stille på langbænken. De hørte en mærkelig susen og futten fra køkkenet og bryggerset, hvor Bache arbejdede. Han rensede brændevinsremedierne med svovl.

Manden fik nu en god brændevin og Bache fik sin rigelige part deraf.

Han var også en stor spasmager, som tit opfordrede unge mænd til livtag, og han kunne overvinde alle; de fleste af sognets mænd var betænkelige ved at vove en dyst med ham.

1830 overflyttedes han til Vinding ved Brædstrup, og senere derfra til Vrønding som skolelærer. Da han skulle flytte til Vinding, hentede nogle gårdmænd derfra deres nye degnefolk. Da de kom til Hjortsvang, opfordrede Bache en af dem til brydetag. De faldt da så uheldigt, at manden fra Vinding brækkede kravebenet.

Nu afdøde folketingsmand Rasmus Nielsen, Hammerum, der har gået i skole hos Bache, mens han var lærer i Vrønding, var i 1923 gæst ved Poul Markussens sølvbryllup i Hjortsvang. Der holdt han en tale, hvori han fremhævede Bache som en dygtig lærer og et praktisk menneske. Det var altså omkring ved 1830, at Bache flyttede fra Hjortsvang og blev afløst af Laurits Rasmussen, men som kirkesanger havde Sporemann stadig fungeret siden 1822.

Laurits Rasmussen blev skoleholder i Hjortsvang og degn i Linnerup-Hammer i 1830. Han er født i Elsted 1783 og kom fra Linå nord for Aarhus, hvor han havde været lærer. Hans hustru hed Christiane Petra Kaarup og var fra Aarhus. De havde flere børn, deraf to drenge født i Hjortsvang.
Rasmussen omtaltes efter den tids målestok som en dygtig lærer, men han kunne blive umådelig hidsig. Det fortælles, at hans kone af og til, når han havde forløbet sig, kom ind i skolestuen for at dæmpe ham ned.

Overfor det daværende sogneforstanderskab holdt han stædigt på sin ret. En del af hans løn var tørv, som beboerne skulle levere i bestemte mål, der var bestemt af cancelliet. Men beboerne plejede af praktiske grunde at skære tørvene, som de altid havde gjort, hvorfor de tilbød Rasmussen at levere ham så stort antal tørv, at han alligevel fik den fulde portion, men det nægtede han at gå ind på.
Han fik så sine tørv efter det befalede mål, men da de blev ham leveret samtidig med, at beboerne kørte deres egne tørv hjem (og hans var skåret senere) blev resultatet, at han kun sjældent fik tørre tørv.
For at forstå Rasmussens stædighed med hensyn til at få sine tørv leveret i de bestemte mål, kan man i nedenstående læse, hvordan lærerens lønbetingelser var i 1830-erne.

Her citeret ordret fra Jens Kristensens papirer:


Skoleplan 1835


"Ved skoleplanen af 14. nov. 1835 for Linnerup-Hammer Sogne forøgedes Hjortsvang­lærernes Indtægt betydeligt. Forhøjelsen skyldtes "Lov for Almueskolevæsenet af 29. Juli 1814". I 1835 havde Linnerup 10, Hjortsvang 30 Familier, og der var 46 skolepligtige Børn.

I Planen anføres, at Skolelærer-Embedets Løn efter den hidtidige Indretning har været:

1) 3 Tdr. 6 Skp. Rug, (ifølge Fundats af 18. April 1742).

2) Godtgørelse for Kirkelysepenge, Bidrag fra Karle og Piger samt 3 1/2 Skilling af hver Td. Hartkorn, i alt henved 8 Rigsdaler, ansat til 3 Tdr. Bygs Værdi.

3) Skolelodden, hvorpaa 2 Køer og 6 Faar kunne græsse; 13 Tdr. Land ved Louenhøj i Linnerup blev ved By jordens udskiftning i 1790 tillagt lærerembedet foruden de 1 1/2 Tdr. Land Toft ved Skolen.

4) I Stedet for Fourage har Beboerne hidtil dyrket Skolelodden uden Vederlag.

5) 16 Læs Klyne og 16 Læs Hedetørv.

Degnekaldets Løn har hidtil været 1 Td. 2 Skp. Rug af Linnerup Sogn og 6 Skp. Rug af Hammer Sogn, samt Offer og Accidenser*), der for begge Sogne anslaas til 26 Rigsdaler eller for Linnerup Sogn 6 Tdr. Byg, for Hammer 4 1/2 Tdr. Byg.

Skolelæreren i Hammer skal efter den ny Plans Indførelse være Kirkesanger der og have de for Degnekaldet i Hammer ansatte Indtægter, nemlig 6 Tdr. 4 1/2 Skp. Byg.


Den fremtidige Løn for Skolelærerembedet i Linnerup Sogn skal være:

I) 6 Tdr. Rug og 6 Tdr. Byg in Natura.

2) 18 Tdr. Byg efter Kapitelstakst, hvoraf fragaar de 6 Tdr. Byg for Offer og Accidenser.

3) 128 Lispund Hø og 192 Lispund Halm.

4) Skolelodden som Græsningsjord for 2 Køer og 6 Faar.

5) 20 Læs Klyne og 20 Læs Hedetørv.

Det blev en Forbedring af Embedet på l Td. Rug og 3 Tdr. Byg in Natura, 12 Td. Byg efter Kapitelstakst, 128 Lispund Hø, 192 Lispund Halm og 8 Læs Tørv, og Rasmussen ville have, hvad han havde Ret til.
Forhøjelsen blev paalignet Sognets Beboere foruden tidligere Ydelser. Men saa giver Folk Degnen ca. Halvdelen af, hvad man tidligere havde givet i Offer og Accidenser. Rasmussens Eftermand Weiersøe, fik efter Andragende de 6 Tdr. Bygværdi Afdrag for Offer og Accidenser sat ned til 3 Tdr. Bygværdi."
(* Accidenser = bidrag ved forskellige kirkelige handlinger).


Skolestuen paa Rasmussens tid fra 1830-40 var paa to fag, der var lavt til loftet og vinduerne var små med blyindfattede ruder. Gulvet var af røde mursten. Skolestuen rummede et kateder midt for den ene væg.

På langs i stuen fra katederet var der to lange borde med bænke på begge sider. En solid bordplade af massivt træ, der er en alen og et kvarter bred og 5 1/2 alen lang, det svarer til 80 cm. bred og 3 1/2 meter lang, som i dag findes i storstuen på Vroldgaard/Hjortsvang Museum, har i hvert fald i slutningen af 1800-årene været skolebord i Hjortsvang Skole. Måske er dette bord helt tilbage fra Rasmussens tid mellem 1830 og 1840.
I denne bordplades yderkanter findes der mange snit, hvor skoledrenge med lommekniven har gjort mere eller mindre vellykkede forsøg på at indskære deres navnetræk. Bænkene var kun en fjæl, der var spigret paa pæle nedrammet i gulvet.
Der fandtes også et lille sandbord med en tilhørende lille spids pind, der kunne begyndere øve sig i at tegne bogstaverne.



Den gamle skolebygning som den så ud ca. 1909.


Endvidere fandtes i skolestuen en lille reol, der indeholdt de forskellige bøger til undervisningen: P. Hjorts "Børneven", nogle eksemplarer af det "Nye Testamente" samt "Saksos Danmarkshistorie" og "Snorres Hejmskringla", skænket af Kong Frederik VI. Børnene måtte selv medbringe blæk og blækhuse. På væggene var der ophængt tabeller med bogstaver og staveøvelser. Desuden fandtes en bilæggerovn.
Lærerens lejlighed bestod af to stuer, et lille soverum til to senge samt et køkken, alt meget meget småt og med lergulv.

I et andet citat fra Jens Kristensens papirer kan følgende læses: "1851 ombyggedes Skolen og forsynedes da med lidt mere tidssvarende Inventar. I 1887 blev dette Inventar kasseret og ombyttedes med Skoleborde efter Danmarks Lærerforenings Tegninger. 1896 blev Skolestuen for lille til Børnetallet, og Aaret efter byggedes, efter Tegning af Arkitekt Hansen, Vestbirk, den nuværende Skolebygning (i dag Borgergade 40)".



Den nye skolebygning bygget ca. 1897.



Laurits Rasmussen blev 57 år gammel. Han døde 23. marts 1840 og blev begravet på Linnerup Kirkegård. Hans enke giftede sig med den efterfølgende skoleholder.


Opdateret d. 29.7.2020