Forordningen blev dog ikke fulgt særlig godt i begyndelsen, der blev ikke bygget så mange skoler, som forundersøgelsen fandt nødvendig. Det kneb at holde
undervisningen i gang og degnene måtte de fleste steder overtage den, da folk hverken havde råd eller villje til at lønne en skoleholder. Men de fleste degne kunne ikke undervise,
nogle kunne knap skrive deres eget navn læseligt.
Degnen i Linnerup-Hammer dengang hed Christen Jespersen. Han boede i Degneboligen i Hjortsvang, der var beliggende lidt nord for det, vi nu kalder "Den gamle Skole" (Borgergade 34).
Mellem degneboligen og vejen øst-vest gennem Hjortsvang var et mindre stykke fællesjord, som degnen måtte dyrke. Ved denne tid fik man en vej fra degnens hus til kirken, hvor degnen tidligere kun havde haft en sti.
Før benyttede folk i Hjortsvang præstevejen lige mod syd fra kirken til præstegården og Lehnsgaarde-vejen østpå fra kirken.
Man mente nu, at Christen Jespersen foruden sin degnebestilling også kunne tage sig af børnenes undervisning. Kristendomsundervisningen havde han allerede, som den tids degne, måttet hjælpe med i de to kirker.
Præsten Jacob Brochmann indberetter 1739 til biskop Hygom i Aarhus:
"Degnen er Christen Jespersen, der fører et skikkeligt og uforarge1igt Liv og Levnet, desuden ved han paa en god Maade at interessere Ungdommen i den sande Guds Kundskab, skønt han er ustuderet. Regner og skriver temmelig." - Jo, han kunne nok bruges som skoleholder, men der skulle findes skolestue og skoleholderen skulle have løn. Det trækker i langdrag med at efterkomme den kongelige forordning. Den største lodsejer i Hammer Sogn, kammerassessor Bredal til Hammergaard, boede for det meste på Vinderslevgaard ved Viborg, og særlig ivrig for skolesagen var hverken han eller sogneboerne.
Men så melder den nidkære Aarhusbisp Hygom sin ankomst i April 1742, og fortæller til visitatsbogen:
"Præsten er svag, men prædiker temmelig vel paa sin Maade. Blandt Ungdommen var ogsaa de, som kunde gøre nogenlunde Fornøjelse paa Kirkegulvet.
Men Kaldet er ringe, og det er besværligt paa slige Steder at faa duelige Folk til Degne og Skoleholdere".
Det ser ud som om både bisp og herremand har været i Hjortsvang den 18. april 1742, og med dette besøg kom der skub i skolesagen. Herremanden på Hvolgaard skrev denne dag under på, at der på jordejernes regning skulle
indrettes skolestue i degnens hus. At bygge et nyt skolehus har næppe nogen tænkt på. Christen Jespersen fik et pengebeløb udbetalt, og saa skulde han i den 7 fag store degnebolig "lade udskære 2 fag" til skolestue i husets søndre ende; han gik ind på at holde skole foruden at passe degnebestillingen. Degnen i Hjortsvang havde før tillige fungeret som degn i Hammer, og som følge heraf modtaget en del af sin løn fra Hammer Sogn.
Man var nu kommen over første vanskelighed: på billig måde at få en lærer. Der blev så indrettet skolestue i de to fag af degnens hus, og degnen blev antaget som skoleholder for Hjortsvang og Linnerup. Degnelønnen var boligen i Hjortsvang, hvortil hørte en toft på 3 skæpper bygsæd, samt l 3/4 tdr. rug fra sognets beboere og degneoffer i kirkerne, som var l rdl. 2 mark årlig fra Hammergaard. Desuden havde degnen ret til græsning og foder til et par køer og nogle får.
Før 1742 har degnen udelukkende været degn, ikke skolelærer, selvom han i ny og næ har givet lidt undervisning. Først i 1743 bliver han tillige skoleholder, idet Skolefundatsen af 8. maj 1743 tillægger degne, som også er skoleholdere, en særskilt løn (kaldet lysepenge), der dels skal udredes af Linnerup Kirkes patroner, dels af sognets beboere. Efter denne fundats skal degnen for skolehold årlig til påske have 2 rigsdaler 4 mark af beboerne og 3 rigsdaler 2 mark af kirkens ejer. Konfirmationen, som var blevet indført ved lov i 1736, medførte nu at konfirmandeme skulle give skoleholderen lidt ved afgang fra skolen. Det blev et par mark til.
Degnelønnen er i 1772 opgivet at være: Af Linnerup Sogn 1 tdr. 1 skp. 2 fdkr. rug; af Hammer Sogn 4 skp. 2 fdkr. rug. Endvidere af begge sogne højtidsoffer, dvs. rede penge.
Men nu blev der taget fat i sognets første skolestue: Religion, læsning, skrivning og regning. Chr. Jespersen, som blev skoleholder, gør sit bedste, men han er gammel.
Efter seks års forløb kommer biskop Hygom atter på visitats, og angående skole og undervisning noterer han denne gang:
"Med Ungdommen er det endnu ikkun maadelig bestilt og en stor Del deraf hel vankundig. En gammel Degn, dog ædruelig og skikkelig, informerer i Hovedsognet, og en Skolelærer i Annexet."
Christen Jespersen holdt ud i ca. 10 år som degn og skoleholder. Efter ham kom Daniel Been, der også fik begge bestillinger. "Efter mundtlig overlevering", skriver Svenstrup, "havde Been maaske før været ridefoged, og der blev i begyndelsen af 1800-aarene stadig sagt om ham, at han var saa befalende i sin optræden".
Men efter nyere undersøgelser ser det ud til, at Daniel Been kom fra Horsens. Der fik han 26. juli 1734 borgerskab som tobaksspinder. Han var 2. juni samme år blevet gift i Torvekirken i Horsens med Maren Jørgensdatter. De fik 4 børn inden hun døde og blev begravet 3. nov. 1744. Men han må være blevet gift igen, for der findes endnu to børn døbt i Horsens i 1745 og 1747. Han kommer til Hjortsvang i 1753 og får stillingen som degn og skoleholder, en elendig lønnet stilling, hvad vi kan se af hans Indberetning af 1772.
Der findes i Vrads Herreds Provstearkiver opbevaret en Herredsbog fra 1772, i hvilken der findes indberetninger fra samtlige degne i herredet om embedernes omfang, indtægter m.m. i det nævnte år, og blandt disse ogsaa en indberetning fra Daniel Been i Hjortsvang om degneembedet her.
Da denne indberetning giver oplysning om adskillige af 1700-årenes skoleforhold, og stilen tillige er ret ejendommelig, gengives den i et selvstændigt menupunkt ordret efter Herredsbogen.