Skoler overalt i Danmark - også i Linnerup og Hammer Sogne:
Linnerup og Hammer Sogne var fra før Reformationen i 1536 indtil 1911 et fælles pastorat.
De ældste oplysninger om, hvordan det var at være sognets fattige degn, findes fra præsten Søffren Hanssøn (præst her 1651 - 1681) i en Indberetning til
Herredsbogen 1661, citeret fra Østjydsk Hjemstavn 1941 side 90:
"Han haffuer hvercken huss eller verrelse till Degnekaldet, men Sognefoleked haffuer selff paa Allemands Jord udi Hjortsvang bygt hannem it lidet hus, hand haffuer aldelis inted till
kalded undtagen 1 schieppe Roug affhuer gaard, det er ickun 5 Schiepper it heel Aar omkring, for sin Umage at hand betjener 2 Sogne".
Det var hårde tider efter Trediveårskrigen 1618-48, og polakkernes hærgen havde ødelagt en mængde bøndergårde, præsteboliger og meget andet.
I begyndelsen af 1720-erne havde Kong Frederik IV oprettet 240 skoler under ryttergodserne rundt om i landet. Da Christian VIs Kongelige Forordning 1739 kom, at der nu skulle oprettes skoler over hele Danmark, var det præsterne som modtog denne befaling. Den største lodsejer i sognet skulle være ansvarlig for at finde dertil egnede skolestuer, kirkens mænd skulle finde undervisere.
Efter Jens Kristensens papirer:
De to små sogne Linnerup og Hammer havde i 1930-erne henholdsvis 500 og 200 indbyggere, men midt i l700-årene må indbyggertallene have været betydelig lavere.
Linnerup Sogn havde da 18 gårde og 2 boelsteder, Hammer Sogn 5 gårde, 4 boelsteder og 2 møller, samt Hammergaard, der var en herregård.
Nogle bøndergårde kaldtes "halve", det var et udtryk for skatteydelse. Helgårde måtte give det dobbelte i skat. Lehnsgaarde i Hjortsvang var Linnerup Sogns største gård. Flertalsformen,
som stadig bruges her, stammer fra meget gammel tid (før 1500), da Lehnsgaarde opstod af to gårde, der blev sammenlagt til een. For 200 år siden beboedes den af en løjtnant ved navn Hirschouver, der af kongen havde fået livbrev paa gården, imod at han uddannede egnens unge mænd til hærens rytteri.
Lehnsgaardes størrelse var på den tid 11 1/2 tdr. hartkorn, men havde få år før været på 20 tdr. hartkorn.
Hammergaard var på 27 tdr. hartkorn og havde desuden mange fæstegårde i andre sogne som tilliggende.
De fleste af hovedsognet Linnerups fæstegårde hørte under Hvolgaard i Langskov Sogn. Tilgroede hulvejsspor i et skovhovede ved Mariendal i Hjortsvang viser endnu den gamle hovvej, fæstebønderne må have fulgt.
Som største lodsejer var det ejeren af Hvolgaard - efter Kongens skoleforordning i 1739 - der havde pligt til at sørge for indretteise af en skolestue til bønderbørnene i Linnerup Sogn.
Præsten i Linnerup-Hammer, Jacob Brøchmann, boede i Hjortsvang, hvor der siden få år efter Reformationen havde været både præstegård og degnebolig.
Præsten modtog den kongelige Forordning 1739 og studerede den grundigt.
En tjenestedreng, som for mange år siden blev sat til at rydde op på sognefogedens loft, fandt præstens eksemplar af denne kongelige forordning og reddede det fra tilintetgørelse. Med tykke understregninger havde præsten fremhævet det, som var særlig vigtigt.
Skoleforordningen af 1739 (I museets arkiv).
Så vidt lærer Kristensens oplysninger, men fra en trykt udgave af Kong Christian. Vl's Forordninger 1739, kan citeres nogle brudstykker:
"1739 d. 23 Jan. Forordning om Skolerne paa Landet i Danmark, og hvad Degne og Skoleholderne må nyde.
Da Ungdommen, helst af den gemeene Almue, hidtil ei overalt har haft Leilighed nok til vedbørlig at oplæres i sin Christendoms Grund samt i Læsen, Skriven og Regnen, og derover tildeeis i saadan ynkelig Uvidenhed er opvoxet, at de hverken i det Aandelige eller Legemlige vide at befordre deres eget Bedste. Saa vil Kongen lade danske Skoler overalt paa en bestandig Fod saaledes indrette, at alle, endog de fattigste Børn, overalt paa Landet kan tilstrækkelig undervises om Troens Grund samt Salighedens Ve i, Orden og Midler efter Guds Ord. .. "
"1. Alle Degne i Danmark skal efterdags ... " " ... efter Bispens Anordning og Præstens
Anviisning, under Embeds Fortabelse, Sommer og Vinter holde ordentlig dansk Skole
og undervise Ungdommen flittig i Christendom, Læsen, Skriven og Regnen. .. "
"2. Bisperne skal strax erkyndige sig om alle i deres Stift værende Degne, om de til
Skolehold i alle Stykker ere beqvemme. Findes nogen Degn dertil ubeqvem, fører et
forargeligt Levnet. .. "" ... med Drukkenskab, Sværge n, Banden og anden Ugudelig
hed, da bør saadan enfor Menighedenforargelig og Guds Kirke beskfemmelig Degn
strax af Bispen fra Skolehold efter Præstens Klage og Provstens Erklæring removeres, ogpaa hans Bekostning en anden dygtig Skoleholder af Vedkommende strax
antages" (m. m.)
I de første ca. 150 år efter Reformationen 1536 udførtes degnenes gerning af løbedegne, som var disciple fra latinskolernes ældste klasser. De gik hver dag ud til sogne
inden for to mil fra byen, for at undervise børn og unge tilfældige steder.
Det var ofte uvidende personer eller mislykkede studenter, forfaldne til druk og usædelighed. Så at sige alle byer havde dengang latinskoler, og disse skoler havde indtil 1851 krav på tiende og offer, dvs. afgifter fra sogneboerne.
Men endnu før skoleforordningen kom i 1739, var der efter Christian V.s Danske Lov 1683 overalt blevet ansat faste degne, der blev kaldt sædedegne. Deres bestilling var at "forestaa Sangen i Kirken, ringe Bede- og Fredsklokken Morgen og Aften, være Præsterne lydige i hvad de paa Embeds Vegne befalede og befordre deres Embedsbreve, undervise Sognets Ungdom i Børnelærdommen en Gang om Ugen paa det Sted, hvor Degnen dem henstævner med Præstens Villie og Raad".
Undervisningen bestod i, at degnen, formentlig i kirkens våbenhus, fremsagde nogle stykker af Katekismus, som børn og unge eftersagde, til de kunne det udenad. I de egentlige skolefag: læsning, skrivning og regning, undervistes ikke.
Nu kom så Christian VI.s Forordning 1739, udsendt til alle præster, at der skulle være skoler overalt i landet med undervisning af børn i alderen 7-14 år i kristendom, læsning, skrivning og regning, og der skulle ansættes undervisere/skoleholdere dertil.
Hvis den stedlige degn var tilpas dygtig og førte et pænt og skikkeligt liv, kunne han,foruden at være degn, overtage arbejdet som skoleholder. Den største lodsejer, dvs. den som ejede mest jord i sognet, skulle sørge for at bygge hus til skole, hvis der ikke fandtes plads i degnens bolig.
Folkeskolens fødselsår var altså 1739. Æren for at have begyndt dette samfundsnyttige arbejde, tilfalder Kong Christian VI og hans hjælpere.