Lærer Jens Kristensen har formuleret en længere redegørelse over de betingelser, der fandtes for degne og skoleholdere eller lærere gennem årene fra 1743 til slutningen
af 1800-årene, som citeres her:
"Det var fattige Kaar, den danske Bonde levede under i Slutningen af 1700-Aarene og Begyndelsen af det næste Aarhundrede. Datidens Lærere har troligt delt Kaarene
med den Befolkning, de levede iblandt. Det skete, at en Lærerenke endte paa Fattighuset.
Man kan ikke undres over, at Lærerne dengang søgte at bøde lidt på de knappe
Indtægter ved et eller andet Bierhverv. Bache, der blev Lærer i Hjortsvang først i 1820-erne, havde lært Urmagerfaget. Severin Weiersøe arbejdede meget i sin Fritid
for en Prokurator, Kammerraad Hansen, på Sønderskovgaard ved Mattrup, ligesom han ogsaa havde en Del Hjemmearbejde for nævnte Prokurator. (*jura var iøvrigt et seminariefag på Weiersøes tid (red.))
Knud Svenstrup har skrevet de fleste af de Skøder, Obligationer, Aftægtskontrakter o.1. Dokumenter, der i Tiden 1850-1900 er udstedte her i Sognet. Selv Folk uden for Sognet benyttede ham
meget. Taksten for et Dokument varierede sædvanlig mellem 24 Skilling og 2 Rigsdaler. Dette Dokumentskriveri var imidlertid gaaet saaledes ind i Folks Bevidsthed som hørende med til Lærergerningen, at da Jørgen Svenstrup sidenhen overtog Embedet, maatte han for at bevare sin Anseelse som Lærer, også forsøge sig med dette. I Aarenes Løb er dette Arbejde dog gaaet over til Herredskontoret.
Ved Skoleplanen 1835 for Linnerup-Hammer Sogne forøges Hjortsvang Lærerembedes Indtægter betydeligt; men fra den Tid og til henimod Aarhundredets Slutning sker der ingen synderlig Forhøjelse af Lærerlønnen, som fra den allerførste
Begyndelse kun bestod af Naturalier fra Beboerne, kaldet Smaaredsel: en Form for Løn, der bestod af f. Eks. Høns, Gæs, Æg og Smør. Denne Form afløstes i 1862 med 7 Skæpper Byg, der fra 1876 er betalt af Kommunekassen.
Foruden den i Degnen Daniel Beens Indberetning nævnte Skoletoft, der indeholdt 1 1/2 Tdr. Land, er der - rimeligvis ved Udskiftningen i 1790 - blevet tillagt Embedet en Jordlod paa ca. 13 Tdr. Land. Denne Lod laa imidlertid lige ved Sognegrænsen mod Vest (ved Louenhøj), og var af den Grund næsten værdiløs for Embedet, hvorfor den ogsaa i 1880 i Følge Overenskomst mellem Sogneraad og den daværende Lærer blev bortsolgt. For salgssummen, 2100 Kr., blev saa af Præstegaarden indkøbt 3 Tdr. Land, som sammenlagdes med Skoletoften. Denne Jordlod, med Undtagelse af den nuværende Skoles Byggeplads, Legeplads og Have, som tilsammen udgør 8000 kvadrat Alen, bortsolgtes 1898, tillige med den gamle Skolebygning, mod et aarligt Vederlag af 150 Kr. samt 120 Kr. for Fouragen.
Aarene efter Tre-aarskrigen 1848-50, bragte et mægtigt Opsving i Landbruget. En tilsvarende Opgang i Lærernes Kaar lod længe vente paa sig. Da Knud Svenstrup i 1850 kaldedes til Lærer i Hjortsvang, var Embedets Reguleringssum 228 Rigsdaler.
Han fik senere et Løntillæg af 6 Tdr. Byg. Da Korntienden i Midten af 1860-erne fra at leveres in Natura betaltes efter Kapitelstakst, steg Embedets Reguleringssum med de stigende Kornpriser, saa at den i 1876 kunde naa op til 1.163 Kr.
I 1892 tillagdes Embedet efter indgivet Andragende til Kultusministeriet yderligere 10 Tdr. Byg, saa at Kornlønnen paa det Tidspunkt kom til at udgøre 6 Tdr. Rug og 34 7/8 Tdr. Byg, hvorved Reguleringssummen, der i 1886 udgjorde 950 Kr., i 1896 steg til 1.044 Kr., idet Læreren tillige fik et Vederlag af 40 Kr. for Klokkeringning m.m. ved Kirken.
I 1895 var Børnetallet saa stort i Kommunen, at der kun var 46-47 Kubikfod Rum til hvert Skolebarn. Af den Grund fik Sogneraadet af Skoledirektionen Paalæg om at foretage Udvidelse af saavel Skolelokale som Lærerens Lejlighed. Den nye Skolebygning opførtes 1897 og kostede henimod 8.000 Kr. Aaret efter afhændede Sogneraadet den gamle Skolebygning for 4.435 Kr."