Fra venstre: Jens Kristensen, Knud- og Jørgen Svenstrup
Efter de to Svenstrupper kom Jens Kristensen i 1917 som førstelærer. Følgende er
skrevet ved hjælp af oplysninger fra hans søn Jens Lykke Kristensen.
Jens Kristensen blev født på det nordlige Mors 14. marts 1886. Hans forældre havde
et husmandsbrug, hvor jorden gik ned til Limfjorden, og derfra kunne man i åben båd
fiske på fjorden. Derfor var fisk daglig mad på den egn, og det var så rigeligt, at man
fortæller om en gård, hvor karlene inden de blev fæstet, havde betinget sig, at de ikke
ville have ål mere end tre gange om ugen.
Jens Kristensen kom ikke som de fleste andre husmandssønner ud at tjene efter skoletiden. Han havde tidligt i tankerne, at
han ville være lærer, og kom som l6-årig i lære ved Jørsby Skole og var en kort tid vikar for en syg lærer ved Tødsø Skole.
Derefter kom han på Ranum Seminarium, og var som ung lærer vikar i Esbjerg og Kalundborg. I to år var han lærer på opdragelsesanstalten Godhavn ved Tisvilde, hvor
der mest var københavnske drenge, som var kommet på kant med loven.
Herefter blev han lærer i Hindborg i Salling og mødte der Kirsten Marie Lykke, som han blev gift med. Hun var fra en gård i Hindborg.
1915-16 tog han et årskursus i København, var en kort tid i Aalbæk ved Randers og søgte derefter i 1917 det ledige embede i Hjortsvang.
Rejsen hertil foregik med tog til Horsens og derfra til Tørring, og der blev det unge par hentet til Hjortsvang i hestevogn af sognefoged Jørgen Markussen.
Lærer Jens Kristensen med elever ca. 1919
Jens Kristensen med familie fik nogle gode og aktive år ved Hjortsvang Skole. Han var dygtig til at anskueliggøre praktiske ting for eleverne. F.eks. Byggede han en lille
model, der viste hvordan en motor fungerer, (kan ses på museet). Han var en tid formand for lærerforeningen og medlem af bestyrelsen for Uldum Højskole. Desuden
virkede han som revisor i forskellige anledninger. Han havde desuden en evne til at få gamle mennesker til at fortælle hvad de vidste fra gammel tid; (vi kan takke ham
for det meste af det materiale, som ligger til grund for denne skolehistorie).
Frederik Schrøder, der var præst i Aa1e fra 1930-36, har engang sagt om Jens Kristensen: "Han var Kirkesanger ved Linnerup Kirke i de 6 år jeg
var præst. Han var en Støtte i det kirkelige arbejde, man kunde altid stole paa ham og vide, at alt blev gjort paa bedste Maade. Han holdt fine og gode lejlighedstaler,
som blev til mange, idet han og hans slagfærdige Hustru Mitte var med til næsten alle fester, som holdtes i Linnerup og Hjortsvang".
Skolebillede fra lærer Kristensens tid ca. 1920
Sønnen Jens Lykke Kristensen fortæller ordret om sin far: "Han elskede at gaa Turen ned forbi "Vroldgaard" (Museet) til Brinken, hvor man har Udsyn over Gudenådalen. Det gjorde han gerne når Solen var ved at gå ned, for da var Udsynet bedst".
Jens Kristensens tid som lærer i Hjortsvang varede til hans død 31. maj 1944. Hans enke fik stor hjælp fra beboerne, da hun blev boende her i byen i flere år. Men hun havde den sorg at miste sønnen Kristian i 1945 og datteren Karen i 1947. Det hus som ligger på Krambovej 7, lod fru Kristensen bygge i 1946 og der boede hun i ca. 10 år. Derefter flyttede hun til Hovedgård til sønnen Jens Lykke Kristensen. Hun døde 21. juni 1983.
Afløseren for lærer Kristensen blev Aage Jensen, der kom fra en stilling på Fyn. Han blev degn i Linnerup Sogn og førstelærer ved Hjortsvang Skole fra 1. okt. 1944. Aage Jensen og hans kone Dorthea var begge
fra Junget i Salling. De havde to børn, da de flyttede til Hjortsvang: Jytte født 1941 og Keld 1944, Steen blev født her i 1945.
Dorthea og Aage Jensen.
Aage Jensen blev uddannet på Jelling Seminarium 1938. Han var en dygtig og myndig lærer, som stillede store krav til både sig selv og sine elever. Dansk og regning var vigtige fag, men også fortællefagene
geografi, religion og historie gjorde han meget ud af.
Børnene fik med tiden stor øvelse i at skrive pænt og præcist. Lærer Jensen underviste desuden i sløjd og gymnastik. Men der blev også tid til det fornøjelige, såsom udflugter til Himmelbjerget og andre gange lejrskoleophold eller cykelture med telt til Limfjorden, og som en stor oplevelse en 4-dages tur til København, hvor man som landsbybarn kunne undre sig over alt det ukendte: Det Kongelige Teater, besøg på slotte og museer og i Tivoli.
I hovedskolen var der hvert år afslutning den sidste dag før juleferien med sang, juleposer, appelsiner og en julehistorie læst højt, det kom til at høre til de gode minder fra skoletiden.
Blandt beboerne i Hjortsvang blev lærer Jensen og Thea - i de knap 30 år de var her - de selvfølgelige deltagere ved fester i forsamlingshuset og ved begravelser, altid var han med og ledede sangene og holdt talen for det, som det nu drejede sig om. Arbejdet i kirken som degn optog ham meget.
Men også i ungdoms-, gymnastik- og foredragsforeningen gjorde lærer Jensen en god indsats. Endvidere deltog han i hjemmeværnet, hvor han havde en ledende stilling.
I nogle år var der præliminærkursus i Aale Skole, hvor de elever, der gerne ville læse videre, kunne gå et par år. Der underviste lærer Jensen i over 10 år.
Dette skolebillede viser lærer Jensen, vikar Karen Risvang, Thea Jensen samt lærerinde Eva Andersen med datteren Kirsten og alle eleverne fra 1962. Yderst til højre
ses en hjælpelærer ved navn Sørensen.
Det var belastende med de mange hjælpelærere og vikarer. Men lærer Jensen havde i den periode en god støtte i Eva Andersen, der som tidligere omtalt under forskolen,
kom hertil i 1952. Hun var ansat ved Hjortsvang Skole helt til lukningen i 1973.
Hun fortæller her om lærer Jensen:
De sidste 3-4 år af lærer Jensens tid her blev lidt problemfyldte. Hjortsvang Skole havde helt fra forskolens begyndelse i 1908 og indtil 1960 haft en 3-k1asset inddeling,
det vil sige, at 1. og 2. årgang gik sammen og kaldtes 1. klasse; 3. og 4. årgang kaldtes 2. klasse. De undervistes i forskolen af en forskolelærerinde /senere en seminarieuddannet lærerinde.
I hovedskolen undervistes 5., 6. og 7. årgang af første1æreren.
Men i 1960 blev det ændret til, at Hjortsvang og Hammer Skole skulle arbejde sammen, derved blev børnetallet større og kunne så deles op i syv klasser = syv årgange.
Det var på tale at indrette skolekøkken, men det blev ikke til noget. Der var stemning for een ny og større skole for de to sogne, men det ville blive for dyrt. Resultatet blev
at 1. og 2. årgang kom til at gå i skole i Hammer, mens tredje til syvende årgang stadig gik i Hjortsvang. En skolebus blev indsat til at transportere børnene. Det viste
sig dog ret hurtigt, at børnetallet blev så stort, at det gav pladsmangel i klasseværelserne. Løsningen for en tid blev at låne missionshusets mødelokale og samtidig - i
første omgang - at få unge seminarister som vikarer 5 måneder ad gangen.
Et kik ind i en skolestue i barakken 1963 med 4. klasses elever.
Den endelige løsning viste sig i 1963, hvor der blev enighed om at opstille en træbarak med tre klasseværelser på hovedskolens friluftsområde. Skolens navn blev
"Linnerup-Hammer Skole". Der var indvielse den 1. maj 1964, og både lærerne og børnene var glade for de store lyse lokaler. I forskolens gymnastiksal fik man indlagt
varme, så den kunne bruges til sløjdsal, og gymnastikken fandt så sted, om vinteren, i forsamlingshuset.
Det gav nok en vis ustabilitet med de mange kortvarige vikaransættelser.
Efterhånden fik man rigtige vikarer for lidt længere tid ad gangen. Her må nævnes Jørgen Torpe, Henning Bennetzen og Leif Esper Andersen, samt Per Beyer Hvalkof, som var her i to omgange, afbrudt af en tjenestetid i F.N.
Lærer Hvalkof med 7. klasses elever.
Han var meget afholdt af eleverne, så der var stor glæde, da han vendte tilbage til Hjortsvang Skole efter sin F.N.
tjeneste.
Per Beyer Hvalkof. Portræt 2014.
Leif Esper Andersen var ligeledes afholdt af både elever og forældre, han sagde engang ved et forældremøde i skolen: "Jeg forlanger ikke, at børnene skal kunne kongerækken og andre remser udenad, men at de skal vide, hvor det kan slåes op i bøgerne.
Han var meget dus med eleverne og må erindres for de mange bøger, han skrev for børn, de såkaldte letlæsningsbøger: "Dittebøgerne", samt nogle bøger for unge. Han er kendt rundt om i Europa for bøger som: "Heksefeber", "Træl og fri", "Hakkedrenge", Min krønike" og mange flere.
Leif Esper Andersen. Portræt.
Efter nogle år blev han alvorligt syg, men blev afløst af sin kone Kirsten. Han døde i en alder af 39 år i 1979.
Af forskolelærerinderne i Hammer Skole huskes Birgit Bay Thomsen og Lilian Ottesen. De var begge to dygtige til at drage omsorg for de små nye elever, både i timerne og i frikvartererne.
Alle disse skiftende forhold gjorde, at lærer Jensen bestemte sig for at søge tilbage til Salling. Fra 1. okt. 1964 fik han ansættelse som skoleinspektør ved Hjerk-Harre Centralskole, og i Hjortsvang blev Christian Dahlgaard, der i 1963 var ansat som lærer, nu udnævnt til førstelærer.
Thea og Aage Jensen vedblev at holde forbindelse til venner i Hjortsvang.
Lærer Jensen blev født i Salling 19. marts 1915 og døde i Salling 20. jan 1990. Hans
hustru Dorthea blev født i Salling 12. dec. 1915 og døde i Salling 13. aug. 1999.
Eva Andersen fortæller desuden denne lille Solstrålehistorie, som udover at få stor betydning for ungdommen i Hammer Sogn, også blev en økonomisk håndsrækning
til Hjortsvang Skole: En gammel Hammermand, Seren P. Hansen, født 21. december 1872 i Hammer, emmigrerede som ung til USA. Her arbejdede han sig op til at blive
meget velhavende. Han boede ved sin død 18. maj 1962 i Berthoud, Colorado i USA.
Men han havde ikke glemt sin hjemstavn og testamenterede hele sin formue på omkring en million kroner til Hammer Sogn. Der blev oprettet et legat, så pengene herfra
hvert år kan søges af unge fra Hammer Sogn, som vil læse videre.
Nogle penge blev brugt til at bygge Hammer Lejrskole i forbindelse med den gamle skolebygning, samt til forskellige nyere hjælpemidler til Linnerup-Hammer skolevæsen.
Lærer Christian Dahlgaard, der har haft mange års samarbejde med Eva Andersen har givet følgende beskrivelse af sin arbejdskollega:
"Eva Thagaard Olesen tog lærereksamen fra Skaarup Seminarium lørdag den 7. juni 1952.
Allerede mandag den 9. juni 1952 tiltrådte hun som lærer ved Hjortsvang Skole. Hun blevet par år efter gift med kontrolassistent Verner Andersen og sammen har de 3 døtre: Kirsten, Mette og
Lene.
Eva Andersen.
Eva Andersen har undervist i sit liniefag regning og matematik samt håndarbejde, kristendomskundskab, historie, geografi, biologi, tysk og gymnastik. Hun har altid været utrolig hjælpsom, pålidelig, grundig, præcis og samvittighedsfuld med sit arbejde i skolen. Det har været hendes halve liv at omgås eleverne.
Manglede der en dag en svømmelærer til pigerne blev Eva Andersen nødt til at hoppe ud fra tremetervippen, selvom hun syntes, det var det mest forfærdelige, man kunne byde sig selv. Hun gjorde det, fordi det var nødvendigt. I forbindelse med en tøjindsamling til Afrika sad hun en hel nat og syede knapper i det tøj, hvori der manglede nogle. "De har jo nok heller ingen knapper, når de mangler tøj", var hendes argument.
Når vi havde skolekomedie og manglede kostumer, var hun altid parat til at sy, for det var jo dyrt at leje dem hos teaterforlaget i Kolding.
Fra forskolen i Hammer modtog vi i Hjortsvang eleverne, når de skulle begynde i 3. klasse. Vi havde fælles morgensang og sluttede altid af med "Fader Vor". Det var en
god tradition.
Linnerup-Hammer Skole var velforsynet med hjælpemidler, fordi vi fik tilskud til spritduplikator, filmapparat og overheadprojektor fra Seren P. Hansens legat i Hammer.
*) I en periode var "Den blå Betænkning" vores "Grundlov", og selv om ordbilledmetoden var på mode, faldt vi ikke pladask for den, vi var enige om, at børnene også skulle lære at stave. Børn og forældre var mere autoritetstro. Ingen
nøglebørn dengang, mor var derhjemme. Den frie opdragelse gik vi ikke ind for.
Demokrati og ansvar for egne gerninger var vores filosofi. Opklaring af forsvundne sager blev klaret, undervisningen suspenderet til tingene dukkede op.
Strukturen og skoleskemaerne var indrettet, så vi i 1960-erne var klasselærere og fulgte eleverne fra 3. til 7. klasse. Det krævede alsidighed og den besad Eva Andersen. Der var faglighed og personlig engagement i den enkelte elev. Et specielt kapitel var vores lejrskoleophold, som var en integreret del af undervisningen - eleven oplevede der læreren fra en anden side. Også her viste Eva Andersen, at hun har et stort hjerte, og at hun er virkelig engageret i at formidle viden.
Amtsskolekonsulenten og skolepsykologen blev i slutningen af 1960-erne en naturlig del afvores hverdag til hjælp og støtte i undervisningen. Sparsommelighed og god evne til at holde de opstillede budgetter var en selvfølge - ingen overskridelser! De gamle ting kunne bruges indtil noget bedre var dukket op. Det var en glæde for os, at eleverne fra Linnerup-Hammer Skole altid klarede sig godt, når de fortsatte deres skolegang i henholdsvis Tørring og Rask Mølle.
Efter skolens lukning i 1973 fortsatte Eva Andersen sin lærergerning ved Uldum Skole."
Flemming d. 25. marts 2003
Christian Dahlgaard
Christian Dahlgaard kom til Hjortsvang Skole som lærer 1. aug 1963 efter lærereksamen fra Skive Seminarium i juni samme år. På sin 25-års fødselsdag 24. april 1964 giftede han sig med Aase Vestergaard. De kom begge fra Purhus mellem Randers og Hobro.
I Hjortsvang havde der en tid, foruden førstelærer Aage Jensen og lærerinde Eva Andersen, kun været en del forskellige vikarer eller hjælpelærere.
Men nu blev også Chr. Dahlgaard en del af den faste stab og efter lærer Jensens afgang den 1. okt. 1964 blev han udnævnt som førstelærer. Han og Aase flyttede ind i hovedskolens lærerbolig, hvor Aase efter kort tid overtog pasningen af biblioteket.
Sønnerne Villy og Søren blev født i 1966 og 1969.
Christian Dahlgaard.
Som nyuddannet lærer havde Dahlgaard mange nye og gode ideer med sig og samtidig et vældigt gåpåmod. Han blev ikke den strenge lærer, men var meget åben sammen med eleverne, nærmest som en kammerat med dem. Han var god til at
tale med dem om eventuelle problemer med venlighed og godt humør. Han gik ind i sit nye arbejde med stor flid og dygtighed, og havde evnen til roligt og stille at forhandle tingene på plads, både med lærere og elever.
Dahlgaard var en dygtig idrætslærer og overtog straks drengeidrætten. Der var stadig lejrskoleophold forskellige steder, og skolen arrangerede rejser til Bornholm med lærere og elever.
I en årrække lå elevtallet i de to sogne på ca. 110, men det var i 1973 faldet til 63. Derfor blev der nu fra kommunens side luftet planer om helt at nedlægge de to skoler. Efter kommunesammenlægningen i 1970, hvor Linnerup og Hammer Sogne blev lagt ind under storkommunen Tørring-Uldum, blev det i 1973, trods protester fra både elever og forældre, besluttet at Hjortsvang og Hammer Skole skulle nedlægges.
Børnene skulle nu undervises i Tørring eller Aale. De børn, der valgte Aale Skole, kunne igen efter 7. klasse vælge at fortsætte enten på Tørring- eller Rask Mølle Skole. Christian Dahlgaard fik arbejde som lærer på Rask Mølle Skole, hvorefter han og Aase bosatte sig i Flemming.
Beskrivelsen af lærer Jensen og Chr. Dahlgaard, samt af undervisningens tilrettelæggelse og klassesarnmenlægningen med Hammer skole 1960-73 skyldes for en stor del oplysninger fra Eva Andersen.
Privatboligen til hovedskolen, Borgergade 40, fotograferet 1999.
Så godt tager den helt gamle skole sig ud i 1999
.