Svalereden:

Og nu nyder vi to gamle nisser så vores otium i vores lune rede her på Svalevej, hvor jeg sidder og klaprer mine oplevelser ned ved hjælp af en gammel skrivemaskine, som en god bekendt har foræret mig, da den alligevel skulle smides ud.
Hvad Paula laver ved jeg ikke. Men et ved jeg. Hun kan sagtens få tiden til at gå.

Vores datter Tove er nu i færd med at renskrive mine skriverier, og når hun så har det første eksemplar, kan hun hurtigt duplikere nogle flere. Så moderne ting findes ikke her, selvom jeg ikke synes, vi mangler noget.



Til slut en venlig hilsen til jer, som har ønsket at stifte nærmere bekendtskab med mine oplevelser.
Jeg stopper her med mine erindringer, for jeg bliver helt forpustet over at tænke på, hvor meget jeg har glemt.


Svalevej 3, den 23. marts år 2000.


Peder Østergaard Pedersen


Opdateret d. 27.9.2020