Kirkens udsmykning:
På billedet ses kirkens indre før restaurering i 1900-årene.
Kirkens dekorationsløse indre før år 1900.
I korhvælvet har man afdækket sengotiske kalkmalerier af den såkaldte Liljemester, der nærmest må opfattes som en fællesbetegnelse for jyske håndværksmalere i begyndelsen af 1500-tallet.
Kalkmalerierne blev restaureret af E.Lind i 1961.
Den noget skematiske lilje nederst i hvælvkapperne ses i mange jyske kalkmaleridekorationer fra denne periode.
I østkappen ses en noget naiv fremstilling af Livshjulet med de fire konger, der vil blive konge, er konge, har været konge og engang var konge, et Memento Mori om livets forgængelighed, desuden ses skematisk udførte rosetter.
Livshjulet i østkappen.
Den kalkmalede dekoration på triumfvæggen er udført af J.Th.Skovgaard i 1924, motiver er "Ligesom en hjort skriger efter vand".
Omkring korbuen står to hjorte, der drikker af vandet som udstrømmer fra korset over korbuen.
Johan Thomas Skovgaard (1888-1977) søn af Joakim Skovgaard biografi:
Efter uddannelse som gartner 1904-07 fik han tegneundervisning på Teknisk skole i København hos H. Grønvold 1907-08. Fra 1908-11 gik han på Kunstakademiet i København hos Viggo Johansen og fik vejledning af Poul Christensen.
I 1911 var han medhjælper hos farbroderen Niels Skovgaard på Høve Frimenighedskirke og blev siden medhjælper hos faderen på Viborg Domkirke fra 1912, i 1919 på Hvirring kirke og på Lund Domkirke 1924 og 1927.
Johan Thomas Skovgaard har udført talrige kirkeudsmykninger samt oliemalerier, tegninger, raderinger og bogillustrationer. Han var påvirket af faderen men danner samtidig overgang til en halvabstrakt naturalisme.
Ud over figurkompositioner er hans motivkreds landskaber og dyr, specielt fugle.
Et kuriosum i forbindelse med Skovgaards arbejde med udsmykning af triumfvæggen er forekomsten af et brev, hvor Johan Thomas Skovgaard skriver til sin far Joakim Skovgaard og efterspørger råd i forbindelse med komposition og tilbudsgivning på freskomaleriet i Linnerup.
Johan Thomas Skovgaard skrev den 20. september 1923 i et brev til Joakim Skovgaard:
Hermed sender jeg dig et mere gennemarbejdet Forslag til Frescomaleri i Linderup Kirke (F I) samt et nyt Forslag (II) da jeg gerne vil høre din Kritik inden jeg sender Forslagene derover.
Egentlig kunne de vel begge bruges, f. Eks. i hver sin ende af Kirkerummet, det ene over Indgangsdøren I og det andet II på Korbuen. Dersom Du bestemt foretrækker eet af dem, kan det godt være, eyt jeg nøjes med at oversende det, thi saa bliver Folk ikke uenige om Valget, men jeg selv er ikke paa det rene med hvilket der er at foretrække. Forslag II som jeg ikke har beskæftiget Tankerne med, saa længe som F I trænger nok til at gennemgaas med Filen, f. Eks kan de 8 Figurer vist trænge til at blive lidt højere? Hvad Prisen angaar, saa tænker jeg at jeg vil tilbyde at male F. I for 1000 Kr. + Kost og Logi mens Arbejdet staar paa ¸det andet kræver mere Forarbejde (modelstudium til de 8 Figurer), saa det kan jeg ikke tilbyde under 1200 Kr. - Jeg ved ikke om det er tydeligt paa Udkastet, men meningen er at de 8 Figurer med Glorierne skal synge! Paa Bagsiden af F I er der angivet en anden Indramning ag Buen, men jeg synes i grunden selv at den paa Forsiden er den bedste. - Lad mig nu høre din Mening om hvor lang Tid de vil kræve i alt.
Kilde: Skovgaard-museet Viborg.
J. Th. Skovgaards freskomaleri 1924
Maleriet er udført med inspiration fra en ældre dekoration med samme motiv, der nu kun kendes fra et postkort, og som er udført 1905 af Frantz Hansen, der samtidig restaurerede korets senmiddelalderlige kalkmalerier.
Bueborten og de nedre, afgrænsende borter havde fortløbende bølgestriber, øverst et Jesusmonogram.
Over buen var et vældigt, liggende ovalfelt, der tilsyneladende yderst til hver side rummede to modstillede, knælende engleskikkelser, set i profil, med fremadbøjet hoved og store vinger.
I midten vistnok en korsglorieskive. Ved buens sider sås to stående, brølende hjorte, begge med gevirer. Foran dem voksede en ottetalsslynget træstamme, der nærmest buen skød store, hjerteformede blade og mod ydervæggene slyngede vinranker med store blade og vindrueklaser.
1915 ønskede man dekorationen istandsat, men det endte med en asfaltering og overkalkning og herefter Johan Th. Skovgaards freskomaleri.
Franz Hansen´s voldsomme udsmykning af korbuen 1905.