Kirkens inventar:
Kirkens orgel er fra 1975 og af standardtype, med fire stemmer, bygget af Bruno Christensen & Sønner, Terkelsbøl.
Gråmalet, med mørkegrå og lysebrun staffering.
Anbragt ved vestvæggen i forlængelse af den sydlige stolerække. Indtil 1975 anvendtes et harmonium.
Orglet fra år 1975 (foto: VM).
Alterbordet er en lukket trækasse fra 1863. Det har bevaret forsidens renæssance alterbordspanel fra omkring 1610, af eg, der måler 94x164 cm. Det prydes af tre arkadefag. Arkaderne er smykket med en slyngbort. Gesimsen har æggestav- og tandsnitlister.
Bordets glatte endepaneler af fyr, oprindelig egetræsmalede, står nu uden farve. O 1892 blev forsiden efter provstens ønske afrenset for gamle farver, men fremtræder nu efter en snedkermæssig istandsættelse 1991 med sorte fyldinger, gyldne rosetter og bosser samt lidt blåt, rødt og gult.
Alterklæder: 1682 var forhænget omkring alteret af brunt fløjl "stafferet" med guldknipling. I 1716 derimod af "blommet (blomstret), rødt fløjl. 1722 beskrives det som værende af samme slags som messehaglen, dvs. af rød atlask med sølvkniplinger, begge dele "så godt som bortslidt". I 1842 var anskaffet et nyt af "bombasin", dvs. bommesi (et bomuldsstof). I 1858 ønskedes et nyt alterklæde, der 1862 bestod af rødt fløjl.
Alterbord fra år 1863 (foto VM).
Altertavlen er et maleri fra 1893, Kristus i Emaus. En kopi efter Carl Bloch, udført i olie på lærred 118,5x93 cm. Det er indsat i en rundbuet portalramme af eg, med søjler hvilende på et højt fodstykke. Herpå står med gylden frakturindskrift: "Denne annammer Syndere og æder med dem".
Altertavlen "Kristus i Emaus" (foto VM).
Maleriet er restaureret 1951 af J. Groth ifølge malet indskrift bag på lærredet.
1991 er rammen nystafferet med den rødtonede, grå farve og blågråt fra prædikestolen samt med gyldne profillister.
Originalbilledet hænger i Löderup Kirke i Skåne.
Romansk døbefont af granit. Kummen af finkornet grå, foden af grovkornet rødlig granit ialt 86 - 88 cm høj.
Den store kedelformede kumme 75 - 76 cm i diameter, har flad mundingsrand langs forkanten ledsaget af en grov tovstav, stedvis læderet.
Skaftet er ganske lavt, med en tyk cementkitning til fodmonolittens øvre rundstav.
Fodens kvadratiske granitblok har en usædvanlig dekoration. Flere skår og behugninger ses både på kumme og fod.
I perioden 1722 til 1747 meddeler kilderne, at kirken ingen font havde.
Kirkens døbefont (foto VM).
Først 1862 har man kendskab til en font, idet man da ønskede, at den skulle flyttes tæt hen til den øverste fruentimmerstol.
Den var da marmoreret.
1889 og endnu 1902 stod den delvis indmuret i triumfbuens nordre vange og blev i 1920 flyttet ud herfra til opstilling i skibets nordøstre hjørne.
Prædikestolen er antagelig fra 1725-50 og af eg. Stolen repræsenterer med hensyn til konstruktionen en overgangsform til 1700-tallets snedkerarbejde.
Stolen hviler på en høj snosøjle over en kraftig firfod med skrå, affasede forsider.
Prædikestolen fra år 1725 - 50
Stolpen afsluttes af en klods, hvorpå er indskåret "1796", og som støtter et krydstræ bærende den (fornyede) fyrretræsbund. Stolens østligste søjle er lidt anderledes og slankere, men i øvrigt svarende til opgangens dobbeltsøjler, der muligvis er rekonstruktioner fra nyere tid.
1862 havde trappen fem trin.
Prædikestolens fod fra år 1796 (foto VM).
Efter en istandsættelse 1991 står stolen med en staffering udført delvis på grundlag af fundne, ældre farver. Blåt på søjler, cinnoberrødt og grønt på profillister, suppleret med guld på enkelte lister og rødgrå farve på søjlefremspring.
I storfelterne fandtes sparsomme rester af maleri, formodentlig fjernet 1897, da stolen skulle renses for maling og bejdses.
1862 var stolen perlefarvet, søjlerne lidt hvidere og felterne marmorerede.
1897 nymaledes stolen med gylden fraktur bibelcitater i frise og postament, henholdsvis fra "Lucas 11,28" og "Romerbrevet 10,8". Stolen blev genopmalet i 1991.
Sidstnævnte år maledes nye skriftsteder i storfelterne.
Prædikestol omtalt 1722 og 1725 som "opmuret afkalk og sten".
Klokke fra 1490, måske støbt af den berømte klokkestøber Peter Hanssen fra Flensborg. 79 cm i diameter.
Om halsen en toliniet indskrift: "anno.domini.mcdxc.de(ci)mo : ihesvs . nasarenvs . rex . ivdeorvm . ihesvs . maria . anna.
thenne . klock . er stept . gvd : / til . lof: oc . sanete53 . per . til (l)indrop . kirki(!). alpha . et . o . devs . et . homo . o . rex . glorie . xpe . veni. cv(m) . pace . ame(n)." (I Herrens år 1490, i den 10. måned. Jesus af Nazareth, jødernes konge. Jesus, Maria, Anna. Denne klokke er støbt Gud til lov og S. Peter til Linnerup kirke, alpha og omega, Gud og menneske, o, ærens konge, Kristus, kom med fred, amen).
Kirkeklokken i tårnet fra år 1490.
I 1661 hang klokken i "tårnet", som dengang formentlig var en tagrytter. I 1674 lod præsten den på egen bekostning nedtage, eftersom tårnet ikke kunne tåle, at der ringedes med den. I stedet blev den 1674-75 ophængt i et nybygget "klokkehus" på kirkegården, dvs. i en klokkestabel.
1708 blev klokken atter nedtaget, fordi klokkehusets tømmer var forrådnet.
1831 skulle klokken "bebindes med aksel". 1862 hang den i et klokkehus eller stillads ved kirkens østende.
Nu ophængt i tårnet fra omkring 1866. Klokkestol fra omkring 1866 af fyrretræ til 1 klokke.
Lysekroner:
En omkring 1900 af messing, ganske svarende til lysekronen i Ejstrup, med otte lysearme hver med to lys, samt otte øvre refleksblomster. Ophængt midt i skibet.
En omkring 1980 af messing, ens, med to gange seks lysearme, hvis inderste slyng ender i støbt dyrehoved med lang, hængende tunge og nakketop, der løber tværs gennem armen og danner lille bue.
Kirkens lysekroner (foto VM).
De 3 lysekroner er ophængt i kor og skib.
Lampetter på vægge i skibet fra omkring 1960.
To salmenummertavler, fra 1905 er formodentlig dekoreret af Frantz Hansen. De er 104 cm høje og har glatte, rundbuede gavle, hvorunder der er to kolonner med indskudsnumre.
Tallene er røde på hvid bund, og tavlen er i øvrigt gråmalet i to nuancer.
Kirkens salmenummertavler (foto VM).
Den ene tavle på nordre væg har på postamentet et rødmalet Georgskors, og på gavlen en syvarmet lysestage mellem døbefont og alterkalk.
På den anden tavle på søndre væg er henholdsvis malet en femdelt roset og et Gudslam med glorie, fane og kalk under en regnbue. Ophængt på skibets vægge.
På skibets vestvæg en Mariafigur af eg fra 1400-tallets slutning.
Mariafiguren (foto VM).
Maria står på et lille høj med de foldede hænder holdt op foran brystet. Hovedet hælder en anelse mod højre.
I 1877 og endnu 1911 lå figuren på loftet, men antagelig kort herefter hentet ned i kirken, og nu anbragt på skibets vestvæg over døren til våbenhuset.
Klingpung omkring 1800 af kobber, med tovstavmarkeret mundingsrand samt hjerteformet fæstnelsesplade med tap, hvori er indstukket et sortmalet træskaft med inddrejede ringe på håndgrebet.
Naturligvis ude af brug og ophængt på skibets vestvæg ved siden af orglet (se foto ovenfor af orgel).
Klingbeutel (foto VM).
Klingbeutel (klingpung). Den blev tidligere anvendt til indsamling af penge blandt menigheden i kirken under gudstjenesten.
De var ofte forsynet med en lille klokke eller bjælde, så selv de sovende kirkegæster kunne delagtiggøres i indsamlingen. Var lyden ikke nok, kunne degnen prikke til de sovende med beutelen.
En gammel, smedet jernnøgle til kirkedøren i det gamle våbenhus, 27,5 cm lang. Nu ophængt på skibets vestvæg.
Nøglen fra det nedbrudte våbenhus.
Nøglen er den eneste kendte rest fra det i ca. 1866 nedbrudte våbenhus mod syd.
Opstalt af vestvæg med inventardetaljer.
Lysgloben foran triumfvæggen mod nordøst er det senest tilkomne inventar i kirken.
Lysgloben (foto VM).
Globen symboliserer Jesus på korset mellem de 2 røvere. Jesus er lyset. De 3 kors er placeret på et kugleudsnit, der symboliserer Golgatha.
Rundt om korsene en lysring med 10 fyrfadsstager.