Kirkens bygningsbeskrivelse:
Selve kirkebygningen består af kor og skib med tårnet i vest.
Nederst i tårnet findes våbenhuset, herigennem er indgangen til kirken i tårnets vestfacade.
Alt står stort set som det blev ombygget i 1866. Korets udvendige mure er dog fra 1880.
Fra den allerældste kirke er kun korets indre rum i behold. Denne kullede kirke var et beskedent bygningsværk, noget mindre end det nuværende, idet skibets længde kun var knap 12 meter. Dengang var der et flere gange fornyet våbenhus af bindingsværk på kirkens sydside.
Efter flere nødtørftige reparationer gennem årene 1600-1803 gennemførtes i 1862-70 en virkelig grundig ombygning, som resulterede i skibets forlængelse med ca. 3 meter mod vest samt tilføjelse af tårnet.
Tidligere tiders bygningskonstruktioner på kirken kan teknisk rekonstrueres ved studier af kirkens synsprotokoller.
Kirkens kor blev overhvælvet i senmiddelalderen, og der var et flere gange fornyet våbenhus af bindingsværk og en tagrytter, der antagelig sad over skibets vestgavl og vist forsvandt i begyndelsen af 1700-tallet.
Såvel korets som skibets mure var udvendigt af granitkvadre på skråkantsokkel, indvendig af marksten.
Plan 1:300. Målt af John Bennetzen 1989 (kilde "Danmarks Kirker", Nationalmuseet).
Ad de originale bygningsdetaljer kendes kun korets vindue mod øst, der er ommuret og står som en indvendig niche ca. 2 meter over korgulvet.
Tværsnit af skibet mod øst målt af John Bennetzen 1989 (kilde "Danmarks Kirker", Nationalmuseet).
Omkring år 1500 er i koret indbygget et halvstens krydshvælv af sædvanlig art.
Det hviler på falsede hjørnepiller, mellem hvilke skjoldbuerne er muret over vederlag, der angives ved fremkraget skifte. Halvstensribberne er retkantede, og i rummets hjørner er afløbshuller.
Kirkens krydshvælv (kilde "Danmarks Kirker", Nationalmuseet).
Et tårn nævnes tidligst 1616, da en del af taget var væk. Inventarfortegnelsen 1661 - 62 oplyser, at klokken hang i tårnet. Der udførtes reparationer af tagværk og tækkes med tømmer og sten 1683 - 84 og 1708 - 17 og 1722 - 25 noterede synet nedfaldne tagsten.
Det kan tænkes, at det nævnte tårn har været en tagrytter, der synes fjernet engang i 1700-tallet.
Våbenhus på sydsiden nævnes tidligst 1668 - 69, da en tømrer tog det ned og satte det op igen, hvorefter en murer færdiggjorde arbejdet.
Åbenbart har det været et hus af bindingsværk, som blev repareret eller fornyet gentagne gange, før det overflødiggjordes ved kirkens store ombygning.
I 1803 nævnes, at taget var tækket med fjæl, og 1852 ønskede synet gulvets kampesten afløst af mursten.
Kirkens vedligeholdelse efter reformationen er tidligst omtalt 1616, da loftet var råddent, og der skulle indlægges to bjælker for at holde murene sammen.
Forskellige murreparationer fandt sted i 1670erne, før synene i første del af 1700-tallet påpegede en række alvorlige mangler, blandt hvilke særligt nævnes skibets svært udskredne langsider og et loft, som stort set var øde.
Da man 1864 stod foran fornyelse af det omtalte våbenhus, hvortil der var indkøbt materialer, viste det sig, at skibets sydmur var så "ustabil", at en hovedreparation skønnedes nødvendig.
Herefter blev man opmærksom på andre skavanker og besluttede at underkaste skibet en kraftig restaurering, der imidlertid blev mere omfattende end planlagt, da arbejdet gik i gang 1866.
Citater fra synsprotokollen beskriver problemet:
"Aar 1866 d. 28 September afholdtes Syn over Linnerup Kirke, der er under Ombygning og nu næsten bragt under Tag. Med Hensyn til Ombygningen bemærkes at Kirkeeierne uden Udsættelse af Synet har ombygget hele Skibet og forsynet Kirken med et Taarn, hvor Vaabenhuset agtes indrettet, samt at Ydermuren er opført dels af banede Kampesten dels af Muursteen. Med Arbeidets Udførelse vides Intet at erindre; men man formener ikke at kunne lade ubemærket, at de nye støbte Jernvinduer forekomme Synet saa smaae, at det turde være tvivlsomt hvorvidt Kirken vil blive tilstrækkelig lys. Endvidere bemærkes, at Bjælken om Chordøren maa fornyes og Chorets Tagværk afbindes forsvarligen. Bemeldte Mangelposter maa afhjælpes, inden de nye Vinduer sættes i Choret
.
Oplæst og underskrevet
A. Bülow H. Duhrkop Th. Nielsen
Christen Hjortsvang.
Og:
"Aar 1867 d. 28. Juni afhlodtes det ordinære Syn over Linnerup Kirke. Siden sidste Aars Syn er hele Kirken, med Undtagelse af Choret, fuldstændig ombygget. Højkirken er nu indvendig 21 Alen lang, circa 11 Alen dyb. Loftet er bygget med den saakaldte Tøndehvælving. Kirken, der tidligere var uden Taarn, er nu forsynet med et Taarn, der fra Grunden til Tagværket er circa 15 Alen høit. Med Arbeidets Udførelse veed Synet Intet at erindre, naar undtages, at Tagstenene paa Højkirkens nordre Side maa omlægges efter at være bleven nøiagtigt sorterede. Det nu tilbageværende Arbeide, nemlig: Lægning af Gulvet, Opstilling af Stolene, samt hvad der iøvrigt fattes i at Kirken kan afbenytte s til Gudstjeneste, maa fuldføres til førstkommende August. Er det manglende Arbeide ikke fuldført til ovennævnte Tid vil § 22 i Lov af 19. Februar 1861 blive bragt i Anvendelse. Kirkegaarden maa være planeret inden 1. December d. A.
Oplæst og underskrevet
A. Bülow H. Duhrkop Th. Nielsen
Christen Hjortsvang Rasmus Andersen."
Resultatet, som fremgår af den nuværende bygning, bestod i en forlængelse af skibet med ca. tre meter mod vest samt tilføjelse af et tårn.
Alle de ældre mure, inclusive den østlige, genopmuredes på granitsoklen og sådan, at de oprindelige granitkvadre blev genbrugt forneden i facaderne. Resten opmuredes med almindelige mursten i krydsforbandt. Langsiderne afsluttedes med en gesims med tandsnit af udkragede kopper.
Gesimsen med tandsnit af udkragede kopper (foto VM).
1879 foreskrev synet fornyelse af korets tag og gavl, hvilket det følgende år afstedkom en fuldstændig nyopmuring i tegl af kirkens ydervægge, mens det indre kun berørtes i mindre omfang. Ved dette arbejde udførtes kamtakkerne på gavlene.
Kamtakkerne på de murede gavle (foto VM).
Med jerncifre læses på tårnets vestside "1866", på korgavlen "1880", og her sidder desuden en støbejernsplade, på hvilken er skrevet "Opbygt af Linnerup sogns beboere 1866".
Støbejernspladen fra 1866 (foto VM).
Skibets tredelte loft, med tre rektangulære felter i den midterste sektion, benævnes 1867 en hvidkalket tøndehvælving, der 1892 beklædtes med brædder, efter at synet året før havde ytret utilfredshed med en blå farve. I dag er det gråmalet i flere nuancer.
Det første ligkapel blev bygget 1938 i nordvestsiden af kirkegården, hvor det nuværende redskabs- og toilethus er, men det blev nedbrudt 1971 og erstattet med et større ligkapel og to toiletter, samt senere et fyrrum for kirken.
Angående opvarmning i kirken anskaffedes 1937 en afløser for den kakkelovn, som stod inde i kirkens våbenhus. Kakkelovnen var besluttet i 1891.
Kirken i kakkelovnstiden. Læg mærke til skorstenen på tårnet (Arkivet Hjortsvang Museum).
Fra 1937 til 1960 var der kalorifereanlæg, dvs. varmluftindblæsning.
Fra 1960 gik man over til fyring med olie og i 1980 indrettedes det nuværende anlæg, hvor fyret står i redskabshuset.
Ligkapellet blev nedlagt i 1989 og huset blev udvidet med rum til kontor, et lille mødelokale med tekøkken, toilet og bruser, samt et større rum med plads til redskaberne til kirkegården og dens vedligeholdelse.
Det nuværende redskabshus, der erstattede det gamle kapel (foto VM).